
Finalen
Vejen til Tyumen i Rusland (Sibirien) var meget lang og med en træt krop oven på væskeudtømning, føltes den lidt hård, men jeg var i godt selskab og vi havde meget at tale om, så tiden gik faktisk hurtigt, det lykkedes mig på intet tidspunkt at falde i søvn undervejs, men da vi nåede hotellet og en noget besværlig check-in, lykkedes det mig at få 20 min. på sofaen i receptionen. Vi væltede endeligt trætte om på hotelværelset fredag og fik sovet nogle timer, til det blev tid til at få lagt farve inden indvejning og registrering.
Hele indvejningen var vældig underholdende, da vi for første gang skulle overvære nogle bikini piger, som også skulle konkurrere ved EM. Det var nogle høje tynde model wannabees, men helt sikkert et stort tilløbsstykke som vakte stor interesse hos alt af hankøn og vi andre lod os blot underholde/forarge, der var stort set ingen forskel på om de var på scenen eller almindelige, påklædningen var stort set den samme.
Det var også ganske underholdende at se nogel af de kvindelige bb’ere og deres meget mandlige træk (om jeg fatter nogen vil ofre deres femininitet for det) men man kan ikke andet end blive imponeret over den form de kan fremvise, jeg så en med de vildeste ben jeg nogensinde har set!
I selve indvejningslokalet blev jeg ret træt af den puffen og masen der var for at komme til, så jeg forsvandt væk til bagerst i lokalet og ventede roligt til det blev min tur, det gav mig en ret god mulighed til at få studeret de andre piger og de glemte tilsyneladende alt om mig og så helt overraskede ud da jeg dukkede op sidst i køen. Pigerne var en blandet skare, men et hårdt felt og det var umuligt på forhånd at sige noget om hvor jeg ville kunne placere mig i det felt.
Jeg blev i øvrigt målt til 163,3 cm til første måling hvilket ville betyde at jeg skulle rykke en klasse op, men eftesom jeg er 161,5 cm og også blev målt til det i Oslo, insisterede jeg på at blive målt igen og denne gang sagde målet 163 cm og jeg fik lov til at blive i klassen, men ikke nødvendigvis min fordel, da de lidt højere piger faktisk var knap så muskuløse eller symetriske. Men jeg hører nu altså hjemme i den klasse jeg har kvalificeret mig i. Det jeg blev målt til kommer til at følge mig de næste 5 år, så jeg syntes også det var vigtigt at få det rigtige mål.
Vi gik tilbage og lagde en plan for hår, makeup og farve og væltede i seng. Heldigvis skulle min klasse først starte kl. 15.00 hvilket gav mig god tid til at få fyldt mad på, ro til at få lagt makeup og sat hår, hvilket i øvrigt blev gjort til UG af Line Wilkens som viste sig som en førsteklasses stylist og hun fik mig virkelig til at føle mig smuk og det har stor betydning når man står der på scenen at man føler sig godt tilpas! Uvurderligt.

Lidt flexing før finalen
En lille detalje med Jantana som godt nok er superlet at lægge på, men den oxyderer efter åbning, hvilket faktisk betød at jeg var grøn da jeg vågnede lørdag! I bad med mig og ny farve på, vel og mærke fra en helt frisk flaske!!
Forbedømmelsen gik rigtigt stærkt og det var bare om at holde sig vågen og jeg fik hurtigt at mærke på de piger der var med at de kunne deres kram, de var aldrig rolige i deres poseringer og skiftede hele tiden position ude på lineuppen. Jeg blev trukket frem 3 x hvilket indikerede at jeg nok var med i finaleopløbet.

Ventetid
En time senere fik vi resultatet af hvem der var i finalen og jeg var heldigvis med! Finalefeltet talte 2 russere og allerede der vidste jeg at det nok var 4-6 pladsen der var i spil for mit vedkommende, men det havde jeg det også helt fint med og håbede selvfølgelig på det bedste.
Det betød også at jeg stadig ikke kunne skrue op for vandindtaget og nu skulle se udfordringen med peak over to dage i øjnene. Heldigvis var vejret ret godt og vi havde tid til at spadsere en lang tur inden aftensmaden. Det fik tiden til at gå relativt hurtigt og jeg fik ikke tid til at spekulere over at jeg var tørstig, men kunne godt mærke at hovedet ikke løb på høje omdrejninger. Vi gik på jagt efter en sikkerhedsnål til Lines jakkesæt som hun skulle have på til et møde med byens borgmester og det gav os et indblik i den russiske servicemindedhed eller mangel på samme.
Endelig blev det tid til at gå i seng og jeg kunne selvfølgelig ikke sove! Det blev en laaaang nat, men var glad da det endelig var tid til at stå op og se finaledagen i øjnene. Det var det øjeblik jeg havde ventet på i så lang tid!
Jeg havde efter en lille afstemning besluttet mig for at satse og tage min sorte nye bikini med flammesten på for at skabe en kontrast til alt glitteret de andre havde på. Tiden backstage var meget meget lang! Og jeg lagde mærke til at farven igen var ved at blive grøn og det gjaldt ikke kun mig, men flere af deltagerene fik op ad dagen et mere grønligt skær! Lortefarve! Så jeg blev hele tiden touchet op med farve og begyndte faktisk at blive lidt små irritabel over hele tiden at skulle rettes ved og ville bare gerne på scenen!
Endelig blev det vores tur, men i det jeg skulle på scenen besluttede de sig for at ændre på fremgangsmetoden i forhold til klassen før mig, hvilket lige gav et ekstra sus i maven. Jeg føler at min T-walk gik fint, jeg kan ikke de små fif eller vrik med hoften som de andre piger praktiserede, men jeg er mig og ville ikke ændre på det for så er det simpelthen ikke mig mere. Mit motto er keep it simpel, keep it stupid og less is more! Vi rundede klassen af med en hurtig lineup og igen var det bare med at være vågen og sætte poseringen i førstes hug, for du fik ikke tid til rette ind, heldigvis gik det fint.
Jeg følte et kæmpe sus da jeg gik af scenen og det var som om det gik op for mig hvor stor en oplevelse det hele havde været.
Endelig til præmieoverrækkelsen! Som jeg har nået at opdatere blev det til en 4.plads og jeg er superglad for placeringen også efter at jeg om aftenen, så på dommerscoren at det var 1 point der adskilte mig fra 3. pladsen. Jeg har netop studeret billederne og kunne som sagt godt have været en smule hårdere i forhold til den fom de andre piger havde.
Til hele arrangementet har jeg kun ros til overs, det var topproffesionelt afviklet og der manglede intet! Backstage forholdene var de bedste jeg har haft og ganske moderne! Der var fyldt op med publikum til finalen, maden på hotellet var rigtig god og der var taget helt specielle hensyn til os atleter i form af en buffet helt uden salt i maden, med kylling, fisk, ris, riskiks og æg. Til dem der kunne spise lidt forskelligt, var det også en ganske udemærket buffet uden en helt masse indslag af traditionel russisk mad. Der kørte bus til og fra afviklingen hvert 20 min. alt blev afviklet på klokkeslet. Det der ikke fungerede, var udenfor arrangørenes hænder og drejede sig om vanskelig bureaukrati iform af check ind og ud vanskeligheder på hotellet og i lufthavnen. Sidstnævnte var så besværlig at vi var lige ved at misse vores fly! Det eneste fly til Moskva den dag!
Det blev ikke til mere end 2 timers søvn inden afrejse og med ekstra mad på systemet sov jeg forfærdeligt og havde høj puls og svedeture.
Det blev en lang rejse hjem hvor jeg sov ca. 10 – 20 min. ad gangen spiste lidt sukker/mad fik nedtur sov igen osv. sådan gik det hele vejen hjem og endelig vel hjemme gik jeg kold og sov 11 timer.
Igår havde jeg en ganske fin dag kostmæssigt, hvor jeg spiste dejlig sund og hjemmelavet mad, men i dag faldt jeg i sukkerf¨ælden som jeg tydeligvis er afhængig af oven på de dage med ekstra sukker og må nu tage en kold tyrker for at komme ud af min afhængighed igen! Det har ødelagt min energi for hele dagen og jeg har ikke orket andet end at stene til fjernsynet på sofaen, men misserne er godt tilfredse!
Jeg bliver nødt til at købe en ordentlig røvfuld grøntsager til at gå amok på i stedet for sukker! Så i morgen aflægger jeg besøg hos Bazar Vest! Men nu er jeg også et væskemonster som er sur på sukker og håber for min egen skyld at jeg kan tage mig selv i nakken, så jeg ikke får en lige så hård tur for at komme i form mod VM som det var at nå til EM! Samtidig vil jeg jo også gerne nyde sommeren uden en stor blob på maven!
Jeg opdaterer indlægget med flere billeder som jeg får fundet frem til dem.